Transport af dyr

Der bliver kørt dyr rundt på de danske lande- og motorveje i stort omfang. Det er dyr, som skal flyttes fra én gård til en anden, det er smågrise, der skal leveres til opfedning, eller det er slagtedyr, som skal transporteres fra landmanden og ud til slagteriet.

Der eksporteres også mange dyr – især smågrise, der leveres til opfedning i Tyskland eller andre nabolande, men også heste og kvæg sendes til udlandet, hvor de slagtes i lande, hvor de efterspørges i særlig grad.

Masser af mennesker kører også selv rundt med dyr, for eksempel i hestetrailere, men det er en anden sag.

Hvis man transporterer dyr professionelt, skal man have en autorisation til det, og der gælder strenge regler for, hvordan dyrene skal behandles, og hvilke forhold, de må transporteres under. Autorisationen skelner mellem, om man skal transportere dyr i under otte timer eller i et tidsrum på over otte timer – det sidste gælder naturligvis mest, hvis man skal transportere dyr til udlandet.

Som chauffør skal man have gennemgået en AMU-uddannelse i transport af dyr eller et tilsvarende kursus. Alt afhængig af, hvilke opgaver man derudover løser i forbindelse med dyretransporterne, kan der være andre krav til uddannelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *