Transport er en vigtig branche

Der bliver flyttet rigtig meget gods i Danmark. Danmark er et lille land uden ret mange naturlige råstoffer, og derfor har vi tidligt i historien vænnet os til at handle med andre mennesker – både inden for landets grænser og med andre lande.

En stor del af den transport, der finder sted, sker med lastbil – varer, der kommer hertil i containere, der fragtes på skibe – både de store oversøiske linjer og feeder ruterne i de nære farvande – skal videre ud i landet, og her det i høj grad lastbiler, der bruges. En hel del flyttes også med godstog, men lastbilerne er den dominerende form for landtransport i Danmark.

Der er da også rigtig mange lastbiler i Danmark, viser en oversigt fra Danmarks Statistik, som er det officielle organ for de statistiske opgørelser over alle mulige brancher samt økonomiske og demografiske forhold i Danmark.

Der kører over 26.000 lastbiler af den store slags – over 6 tons – i Danmark, og der er omkring en million påhængsvogne til transport af gods. Af dem er de fleste dog små, men af de store sættevogne, som vi møder på motorvejene, når vi skal fra én by til en anden, er der mellem 44.000 og 45.000. Det understreger, at transporterhvervet er et stort og vigtigt erhverv i Danmark.

Mere ud end ind

Mange af de store lastbiler med sættevogne kører internationalt. På ferieturen sydpå møder danskere hele tiden lastbiler med det danske flag på, og det er et fysisk bevis på, hvordan transporterhvervet arbejder over landegrænserne.

Imidlertid køres der flere varer ud af Danmark, end der kommer ind i landet. Næsten dobbelt så meget går ud som ind, og det er forklaringen på den positive handelsbalance, som Danmark har kunnet opvise de seneste mange år.

Andre transportmåder

Der flyttes varer i Danmark på mange andre måder end med lastvogne. Danmark er traditionelt en vigtig shippingnation med en række internationale firmaer. Vi flytter gods med skib, hvad enten det er som stykgods, i containere eller i tanke.

Jernbanen er også en vigtig godstransportør, som i dag især benyttes til at flytte containere over længere stræk og til at forsyne bestemte virksomheder med varer, så deres produktion kan køre “just-in-time” – altså i et setup, hvor der er så lidt råvarelager på en virksomhed som muligt, idet de enkelte materialer og dele leveres til virksomheden i en lind strøm. En velfungerende transport er afgørende i den sammenhæng.

De store transportfirmaer herhjemme tilbyder i dag et transport-setup, hvor de inddrager de transportformer, der er relevante, og også ofte kombinerer for eksempel søtransport med landbaseret transport ud til kunden, sådan at hele transportkæden kan løses med én leverandør. Dette værdsættes af mange virksomheder, der på den måde kan bruge deres energi på kerneforretningen og overlade transporten til virksomheder, der er specialiserede i netop dette.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *